 |
|

02-05-09, 16:45
|
|
|
|
Sverige-Danmark måske ikke i TV?
Priserne på fodbold i dag er høje, og tilsyneladende også for høje, i hvert fald risikere vi at gå glip af den vitale VM kvalifikationskamp i juni mod Sverige, fordi prisen på kampen er for høj ift. indtjeningsmulighederne.
Kilde: http://sporten.tv2.dk/fodbold/articl...-22089966.html
Godt nok vægter jeg United højere end landsholdet, men derfor er jeg ikke ligeglad med, at jeg skulle misse denne kamp, for en sejr i Sverige, og Danmark er meget tæt på en tur til Sydafrika i sommeren 2010, men man kan da håbe, at der lige pludselig er nogen, der alligevel lægger pengene på bordet, om ikke andet så for befolkningens skyld, for det ville være fladt, at skulle følge kampen på P3, eller på et uskarpt streambillede.
|

02-05-09, 16:56
|
 |
Gunner-fan
|
|
Tilmeldingsdato: 19-09-05
Bopæl: Odense
Alder: 23
Indlæg: 6507
|
|
|
Vedr.: Sverige-Danmark måske ikke i TV?
Jeg synes det betyder meget! Jeg mener at enhver befolkning bør kunne se deres landshold spille altid! Og det skal ikke være vha. forskellige betalingskanaler, men på kanaler som alle (eller ihvertfald de fleste) har!
At priserne kan komme så højt op, at ingen stationer i et land har råd til, at vise deres landshold mener jeg er dybt, dybt forkasteligt. Her mener jeg simpelthen, at FIFA må træde til og sørge for, at den tv station der kan byde højest kan få en bevilling til at kunne finansiere det beløb der evt. måtte mangle.
__________________
"Arsenal is not a onemanteam".
|

02-05-09, 19:09
|
 |
Banned
|
|
Tilmeldingsdato: 05-08-06
Bopæl: Ringsted
Indlæg: 800
|
|
|
Vedr.: Sverige-Danmark måske ikke i TV?
Uden jeg blander mig den mere seriøse debat, er der så en der kan forklare mig hvorfor man sætter priserne på rettighederne så højt op at der er næsten ingen der køber dem..? Fordi det giver da ingen mening? Noget nær det modsatte af udbud-efterspørgsel.
|
|
Følgende brugere er enige:
|
|

02-05-09, 20:41
|
 |
Gunner-fan
|
|
Tilmeldingsdato: 19-09-05
Bopæl: Odense
Alder: 23
Indlæg: 6507
|
|
|
Vedr.: Sverige-Danmark måske ikke i TV?
Citat:
Citat: Stojker
Uden jeg blander mig den mere seriøse debat, er der så en der kan forklare mig hvorfor man sætter priserne på rettighederne så højt op at der er næsten ingen der køber dem..? Fordi det giver da ingen mening? Noget nær det modsatte af udbud-efterspørgsel.
|
Ja, se det kommer jo an på hvordan man ser på det. Indenfor økonomien er der jo to retninger der gør sig gældende:
Den keynesianske: Efterspørgsel styrer udbud.
Den monetaristiske: Ethvert udbud skaber en efterspørgsel.
Ifølge førstnævnte er det du siger fuldstændig korrekt! Det giver ingen mening, at sætte priserne så højt hvis efterspørgslen ikke er der på det pågældende udbud, altså i det her tilfælde tv-rettigheder. Ifølge den anden kan det jo på sin vis forsvares fordi, at når bare man skaber et udbud, som der vel at mærke er brug for, så kommer efterspørgslen pr. automatik også. Fodbold må jo i høj grad siges, at være noget som der er brug for eller ihvertfald noget som ikke bør undværes! Det er også derfor priserne kan blive så høje.
Dertil skal man huske på, at der pt. er finanskrise, hvilket påvirker mange virksomheder og også tv stationer. Det kan gøre, at man ikke ønsker at betale det som man før hen måske gerne havde betalt.
__________________
"Arsenal is not a onemanteam".
|

03-06-09, 16:08
|
 |
|
|
Tilmeldingsdato: 21-06-05
Bopæl: Roskilde
Alder: 39
Indlæg: 4616
|
|
|
Vedr.: Sverige-Danmark måske ikke i TV?
Når nu vi er ved Sverige vs Danmark kampen, så har Morten Olsen et par problemer.
1. Back positionen
2. Central forsvars positionen
3. Central midtbane positionen
Der er kun 1 desideret back udtaget - Lars Jakobsen. Han kan indtage begge back pladser uden det gør hans indsats ringere, men hvem skal indtage den anden back plads?
William Kvist, på højre back?
Jakob Poulsen, på højre back?
Simon Poulsen, på højre back?
Martin Jørgensen, på højre back?
Michael Silberbauer, på højre back?
Eller Anders Møller Christensen, på venstre back?
Hvad med den central forsvarsposition ved siden af Daniel Agger.
Christian Poulsen?
Anders Møller Christensen?
Kristian Bak Nielsen?
eller Simon Kjær?
Der er også lidt tvivl om hvem der skal være på midtbanen
Ud over Christian Poulsen skal Morten Olsen bruge to centrale midtbanespillere i 4-3-3-systemet? Hvilken af følgende spillere bør være i startopstillingen på midtbanen?
Martin Jørgensen
Hjalte bo Nørregaard
Thomas Augustinussen
Michael Silberbauer
Thomas Kahlenberg
eller Jakob Poulsen
|

03-06-09, 17:30
|
|
|
|
Vedr.: Sverige-Danmark måske ikke i TV?
Agger er nu også blevet tvivlsom http://avisen.dk/chok-agger-tvivlsom...mp_108641.aspx
Det ser efterhånden ikke særlig godt ud, især ikke rent forsvarsmæssigt. Er han ude i kampen, bliver det godt nok et amputeret forsvar, vi kommer til at stille med.
|

03-06-09, 17:47
|
|
|
|
Vedr.: Sverige-Danmark måske ikke i TV?
Jeg vil lige starte med at knytte en kommentar til vore kære landstræner generelt. Jeg ved ikke, om jeg har udtrykt min holdning om ham før på dette site, men nu er lejligheden der i hvert fald. Efter min mening burde den mand ikke have lov til at stå i spidsen for noget som helst fodboldhold. Han har gang på gang vist sin inkompetence, som både landsholdudtager, taktisk træner og udskiftningsleder. Jeg stiller mig tit det spørgsmål, hvilke kompetencer han overhovedet har, som værende en international ledende træner. Resultaterne er ved at komme op på niveau igen, men det ændre ikke ved, at hans forkastelige alibi-spillestil, 4-3-2, burde sendes så langt væk, som noget kan komme, for Danmark har bare ikke kvaliteten til at spille det spilsystem på nuværende tidspunkt.
Det leder mig så videre til næste negative indfaldsvinkel på Morten Olsen. Efter FC København-kampen mod Randers var hr. Olsen i studiet for at snakke både om mesterskabet og den kommende landskamp. Jeg bed mig selv i læben flere gange, over hans til tider helt forfærdelige kommentarer, som overhovedet ikke skulle siges i den sammenhæng.
Nå, lad os vende blikket mod en af de vigtigste landskampe i nyere tid. Med en sejr i denne kamp sender vi os selv langt nærmere den VM-plads, som vil betyde vi skal til Afrika og en slutrunde for første gang siden 2004. Jeg synes det er utrolig misvisende overfor vores reel niveau, da jeg ikke mener vi spiller særlig godt fodbold, og har spillerpotientale til at spille med i en VM-slutrunde.
Et mindre generationsskifte er startet, og det mener jeg skal føres helt i gennem de kommende kampe. Vi har allerede set Michael Jakobsen spille venstrebacken, og selv om han er skadet nu, mener jeg, at den plads skal han besidde de næste mange år, med mindre hans udvikling stopper helt. I midterforsvaret kan vi ligeså godt køre Simon Kjær frem allerede, da han nok skal få den plads om et par år. Med Simon Kjær og Daniel Agger i det midterste forsvar mener jeg, vi har en yderst kompetent bagtrop. Med Simon Poulsen som omskolet back i hans hollandske klub, kunne det også være spændende at se hans kvaliteter på den plads, og muligvis kunne de fire overnævnte spillere, danne vores sidste skanse, og med tiden få den nødvendige kontinuitet.
Midtbanen er forholdsvis stærk, hvor Christian Poulsen – trods hans til tider sløsede landsholdoptrædener – agere den defensive styrmand. Dennis Rommedahl skal smides helt ud af truppen, da hans niveau, daglige spilletid og alder generelt kun taler i mod ham. Han er en fodboldspiller uden selvtillid og dygtighed, og med mindre det virkelig er Morten Olsens søn, så ryger han af det hold. Thomas Kahlenberg skal spille fra start sammen med Daniel Jensen. Jesper Grønkjær kan muligvis være alternativet til en kant.
Der er ingen tvivl i angrebet. Jon Dahl er en færdig mand, så der er ikke noget ved at gemme på ham. Søren Larsen har vist vejen og kvaliteterne, så en plads til ham er meget naturligt. Nicklas Bendtner er selvskrevet til at ligge bag ved, hvor han kan komme med sine finter og farlige gennembrud.
Personligt mener jeg en mand som Mark Nygaard burde få chance. Han passer godt til at komme ind i de døende minutter, hvor der bare slås lange bolde konstant. Han kan både hjælpe i det offensive og defensive, kommer selvfølgelig an på hvilke hold, som er i teten. Morten Nordstrand er for klejn til international fodbold, trods han har bevist, at han sagtens kan klare sig i FCK’s angreb. Intet personligt mod ham, men det viser meget godt Morten Olsens inkompetence og kærlighed til københavner-holdene, at man udtager en mand, som ikke har spillet en hel kamp hele foråret i stedet for Sas ligaens topscore.
|

07-06-09, 1:00
|
|
|
|
Vedr.: Sverige-Danmark måske ikke i TV?
Endnu ikke et indlæg er kommet om en af Danmarks vigtigste f
odboldkampe i nyere tid, hvilket symboliserer forummets nedgang og manglende aktivitet til fulde. Jeg vil dog gerne kommentere lidt på kampen, og krydser fingre for, at det kan skabe lidt debat.
Kampen i aften var nærmest et synonym med vores kunnen i de andre kampe samt vores placering i gruppespillet. Det er ingen underdrivelse, når jeg siger, at vi var utrolig heldige med kampens resultat og udfald, trods vi blev snydt stort i starten af kampen – med henblik på straffesparket. Kampens profil var klart Thomas Sørensen i målet, og Morten Olsen kan takke ham for, at hans optrædener og formåen i løbet af kampen ikke har sin betydning.
Netop Morten Olsen bekræftede mine associationer. Hans inkompetence skinnede virkelig igennem som kampen forløb. Manden ved helt sikkert vitterlig meget om fodbold, men hans taktiske færdigheder og hans evne som udskiftningsleder er katastrofalt. Allerede startopstillingen vidnede om Morten Olsens fuldstændige forkerte truffet valgt. Jeg har talt om Dennis Rommedahl før, og mine ord blev en realitet. Selvfølgelig spillede han i dag fra start. Manden som har spillet flere landskampe i år end klubkampe, samtidig med hans normale gang indenfor fodbolden findes på serie fem niveau. Har vi ikke bedre alternativer? Jo, Jesper Grønkjær sad klar på bænken. Rommedahl spillede ikke bare anonymt i dag, men forfærdeligt offensivt samt defensivt, og når man ikke har det forventede potientale, kan man i det mindste have en tilgang til tingene, som gør man arbejder hårdt for sagen. Dennis så mest opgivende ud.
Hvis vi i stedet vender blikket lidt mod kampens fodboldmæssige aspekter, vil jeg vende tilbage til landstræneren og hans søn senere. Kampen startede med et giftigt svensk forsøg, og et pres fra hjemmeholdet var generelt hvad de første minutter stod på. Det resulterede i et meget tyndt straffespark, som den absolut ringeste engelske dommer overhovedet fløjtede. Heldigvis havde Thomas Sørensen læst sparket, og derved reddede han det flot. Det indledte et lidt bedre dansk spil, som man senere fik fortjenesten af, da et dårligt indlæg bliver spillet ind foran svenskernes mål af en af deres egne, hvorefter Thomas scorer let. Mon de bliver glade for svenskeren i Brøndby? – de to midterste løber sammen, mens deres højre back spiller bolden ind foran mål. Jeg glæder mig allerede. Et monster heldigt mål, som vi bestemt ikke kan klage over. Kort efter fik vores elskede Dennis Rommedahl en kæmpe chance, som han på mærkværdigvis formår at sparke over mål. Resten af kampen stod der Sverige på, og det var kun grundet manglende skarphed, samt godt spil af vores forsvar og målmand, som gjorde vi sikrede sejren.
For at vende tilbage til Morten Olsen, vil jeg lægge vægt på hans udskiftninger. Først skiftes Martin Jørgensen ud frem for Jesper Grønkjær, hvilket i sig selv er fint nok. Martin havde ikke bedraget til så meget, mens Jesper gjorde en god figur. Så kom anden udskiftning, som var mere mærkværdig. Han tager Christian Poulsen ud og erstatter med Thomas Augustinussen. Dennis Rommedahl beviste intet defensivt, og det var konstant i hans side det farlige kom, og alt deres spil blev opbygget der. Alligevel er det vores ankermand, som ryger på bænken. At Martin Bernburg så kommer på banen til sidst, kan man slet ikke kommentere. Der gjorde Morten Olsen da sig selv helt til grin. Hvorfor er Rommedahl fredet. Jeg tror sku mere og mere på, at det virkelig er hans søn.
Flot kamp af Sørensen og hele forsvaret. Den rigtige formel er måske fundet. Ufattelig ringe indsats af Rommedahl og Morten Olsen. Har intet tilovers for de to kvajpander.
|

07-06-09, 12:16
|
|
|
|
Vedr.: Sverige-Danmark måske ikke i TV?
Hvorfor skal Morten Olsen og Rommedahl altid overlæses med lort, hvad med Bendtner, som var helt igennem elendig? Christian Poulsen skulle være blevet ramt af krampe, eller i hvert fald være tæt på, og på den baggrund, er der ikke noget at sige til hans udskiftning, og heller ikke Bendtners, som trods Rommedahls elendighed, var endnu ringere, og det tog Morten Olsen konsekvensen af. Det er dog nok rigtigt, at Morten Olsen har et godt øje til Rommedahl, bl.a. fordi han er den eneste 4-3-3 wing Danmark har, men det var heller ikke fordi Grønkjær kom til så forfærdeligt meget.
Men hvor om alting er, så er Danmark på vej til VM, med historiens ringeste træner, en mand der ikke engang er en Serie 2 klub værdig, selvom Ajax havde ham som 1. valg til trænerposten, men herre gud, Ajax er jo heller ikke hvad de har været.
|
|
Følgende brugere er enige:
|
|

07-06-09, 15:13
|
|
|
|
Vedr.: Sverige-Danmark måske ikke i TV?
Enig med Keano!
Det er utroligt det går så godt for Danmark med Morten Olsen ved roret, men det er da utroligt så mange vendekåber der findes i DK. Rigtig mange tudede og krævede Morten Olsens afgang, men nu ligger vi nummer 1 og på den pub jeg var i går, var der ikke mange der stod med den mening. Nu kan jeg have været uheldig og ha' ramt ind i alle de naive danskere på én aften, men det virker sgu til at folk brokker/hylder i forhold til resultaterne.
Resultatet i går er et mirakel for der var sgu ikke mange danskere der kunne være deres indsats bekendt. Thomas Sørensen stod en rigtig god kamp og Thomas Kahlenberg stod for lidt af det offensive på kontra, men ellers var alles indsats sgu ikke over godkendt.
William Kvist gjorde det fint, men laver alt for mange unødvendige frispark. Lars Jacobsen kommer slet ikke til sin ret på venstre back og midterforsvaret var rystende usikkert - og vi kan kun takke svenskernes uskarphed for at vi ikke tabte den kamp.
Jakob og Christian Poulsen har overhovedet ikke styr på midtbanen defensivt og når de erobrer bolden bliver der losset tilfældige steder hen. Rommedahl kan ikke tæmme en bold og kan ikke smide et indlæg. Martin Jørgensen bidrog ikke med meget og man bør da nok snart tænke på at pensionere ham.
Bendtner var yderst uskarp og ligner ikke en mand som eksperter inden kampen sammenlignede med Zlatan.
Det eneste der fungerede i går var Thomas Sørensen og vores presspil, hvor vi gjorde et godt stykke arbejde med at stresse svenskerne.
Men okay.. Det ser godt ud nu i forhold til turen til Afrika. Det kan vel også kun blive Olsens sidste slutrunde før DBU udskifter ham med Laudrup?
|
|
Følgende brugere er enige:
|
|

07-06-09, 15:13
|
|
|
|
Vedr.: Sverige-Danmark måske ikke i TV?
Citat:
Citat: Keano
Hvorfor skal Morten Olsen og Rommedahl altid overlæses med lort, hvad med Bendtner, som var helt igennem elendig? Christian Poulsen skulle være blevet ramt af krampe, eller i hvert fald være tæt på, og på den baggrund, er der ikke noget at sige til hans udskiftning, og heller ikke Bendtners, som trods Rommedahls elendighed, var endnu ringere, og det tog Morten Olsen konsekvensen af. Det er dog nok rigtigt, at Morten Olsen har et godt øje til Rommedahl, bl.a. fordi han er den eneste 4-3-3 wing Danmark har, men det var heller ikke fordi Grønkjær kom til så forfærdeligt meget.
Men hvor om alting er, så er Danmark på vej til VM, med historiens ringeste træner, en mand der ikke engang er en Serie 2 klub værdig, selvom Ajax havde ham som 1. valg til trænerposten, men herre gud, Ajax er jo heller ikke hvad de har været.
|
Morten Olsen er ikke historiens ringeste træner og han skal have fuld kredit for kampen i går. Et halvt hold skadet og alligevel lykkes det at fighte en vigtig sejr hjem. Jeg er, for en gangs skyld, enig med de fleste sportsredaktørerer, når de hævder, at det er MO's stædige fastholden i 4-3-3 systemet, der gør, at alle - også marginalspillerne - kender systemet og deres plads på banen. Det er det der gør sejren mod Sverige mulig. Naturligvis var der noget held med i spillet, men den slags jævner sig ud om ikke over kampen, så over sæsonen. I går var vores mål heldigt, men der var da ikke særlig meget held forbundet med svenskernes straffe, som jeg tror, at dommeren var den eneste der så.
Morten Olsen er ikke historiens ringeste træner. Hvis nogen skal have den titel, må det da være superamatøren Kurt Nielsen, der hærgede den danske trænerbænk op gennem halvfjerdserne, med et ganske godt spillermateriale (Allan Simonsen, Henning Jensen, Birger Jensen, Per Røntved....).
|

07-06-09, 15:23
|
|
|
|
Vedr.: Sverige-Danmark måske ikke i TV?
Citat:
Citat: fodboldforfolket
I går var vores mål heldigt, men der var da ikke særlig meget held forbundet med svenskernes straffe, som jeg tror, at dommeren var den eneste der så.
|
Jeg råbte da højt på pubben i går, men kunne samtidig godt se, at det straffe kunne dømmes. Ja ja, så er vi tilbage til den med "at så kan der fløjtes straffe 20 gange i en kamp", men den kunne dømmes(!) Ikke dermed sagt at den skulle, men den kunne - og grunden må ene og alene tilskrives Simon Kjær.
Han skulle simpelthen ikke have givet Riley muligheden for at fløjte, men kom på den forkerte side af Mellberg (formentlig pga. sin manglende rutine?) og han gjorde hvad han kunne for at stoppe ham...
|

07-06-09, 17:23
|
 |
|
|
Tilmeldingsdato: 01-09-06
Indlæg: 2201
|
|
|
Vedr.: Sverige-Danmark måske ikke i TV?
Igen er jeg enig med Andes. Det straffe kunne dømmes, men den slags riven-rundt ser vi jo ved alle indspark i feltet og lidt tyndt at han dømmer den.
Nu er det ikke for at skabe debat om tidligere dømte straffespark eller manglende dømte straffespark i fodboldhistorien.
__________________
Så skal vi have mesterskabet og CL i hus i år i den spanske hovedstad!
|

07-06-09, 17:25
|
|
|
|
Vedr.: Sverige-Danmark måske ikke i TV?
Det er først nu jeg ser nyheden, men hvor er det dog utroligt, at Pepe nu også er ude og tude over, at vi kunne finde på at aftale en kamp med svenskerne.
http://footballworld.dk/Nyheder/Fremvis.aspx?239934
Tyv tror åbenbart hver mand stjæler... Skide sydlændinge!!
|

07-06-09, 17:34
|
 |
|
|
Tilmeldingsdato: 01-09-06
Indlæg: 2201
|
|
|
Vedr.: Sverige-Danmark måske ikke i TV?
Citat:
Citat: Andes
Det er først nu jeg ser nyheden, men hvor er det dog utroligt, at Pepe nu også er ude og tude over, at vi kunne finde på at aftale en kamp med svenskerne.
http://footballworld.dk/Nyheder/Fremvis.aspx?239934
Tyv tror åbenbart hver mand stjæler... Skide sydlændinge!!
|
Synes snart ikke Pepe klæder den hvide trøje længere! Først lod han fødderne tale i negativ retning og nu også munden.
Men var det så også aftalt at Portugal skulle hive alle 3 point til sig i overtiden igår? Sådan er der jo så meget 
__________________
Så skal vi have mesterskabet og CL i hus i år i den spanske hovedstad!
|
 |
|
| Emneværktøjer |
|
|
| Visningsmetode |
Linear visning
|
Regler for indlæg
|
Du må ikke lave nye indlæg
Du må ikke lave svar
Du må ikke lave vedhæftninger
Du må ikke ændre dine svar
HTML-kode er Fra
|
|
|
|
» Nye indlæg |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
» BettingExpert.com Tips |
bettingexpert live tips
Ekspert tips fra Betting Expert's tipster community |
» Nyheder fra footballworld.dk |
|
|
|
|
|
|
|