|
Vedr.: Troels Bech skifter til OB
Troels Bech har i hvertfald rigeligt med erfaring fra dansk fodbold. Desuden kender han OB og de værdier, der er i klubben. Man må ligeledes sige, at Troels Bech har gjort et godt stykke arbejde i Silkeborg. Jeg er dog en anelse skræmt over hans seneste periode i OB, der endte i spilleroprør og fyring. Desuden havde han heller ikke den store succes i hverken FC Midtjylland eller Esbjerg. Når det så er sagt, passer Troels Bech som profil godt til det man vil i OB. Han er dygtig til arbejdet med unge spillere, han står for en boldbesiddende filosofi og så har han også i Silkeborg vist, at han kan tilsætte organisation og fysik. Jeg er dog stadig i tvivl, men han skal have chancen.
Omkring Bordingaard virker han i mine øjne lidt overvurderet. Han har ganske givet noget erfaring fra trænergerningen, men umiddelbart har han ikke leveret nogle voldsomt iøjnefaldende resultater. Derfor virker Silkeborg også som en fornuftig klub. Her kan han prøve sig af og for alvor vise, hvor dygtig en træner han rent faktisk er. Silkeborg har ikke en topklubs pres, men samtidig er grundlaget for succes iorden.
__________________
"Arsenal is not a onemanteam".
|