PDA

Se fuld version : OL 2008 - Basketball


Chief
10-08-08, 11:35
De 12 bedste basketlandshold er igen samlet for at blive olympisk mester. Vanen tro er det det stjernebesatte hold fra USA der indtager favoritpositionen. Ambitionerne er klare for det amerikanske hold: Bronzemedaljerne fra 2004 skal skiftes ud med guld. Alt andet vil være en skuffelse.

Trods det skal man dog ikke forvente at det bliver en ren walkover for amerikanerne, som godt kan forvente at få modstand fra europamestrene fra Rusland, og andre stormagter som Argentina, Litauen, og Spanien.

USA skal i deres første kamp op mod værterne fra Kina. Det kinesiske hold ser ikke ud af meget, og spås ikke de store chancer. NBA's højeste spiller Yao Ming på 2.29, en megastjerne i Kina og USA, kan dog meget vel gøre en forskel for kineserne.


Grupperne ser således ud:

Gruppe A:

Kroatien
Iran
Litauen
Argentina
Rusland
Australien

Gruppe B

Kina
Tyskland
Grækenland
Angola
Spanien
USA

De foreløbige resultater i grupperne ser således ud:

Rusland - Iran 71-49
Tyskland - Angola 95-66
Spanien - Grækenland 81-66

I øjeblikket er Litauen og Argentina igang(tv2Sport), så jeg vender selvfølgelig tilbage med resultatet fra den kamp.

Braget mellem Kina og USA kan ses på live på eurosport kl.16.10, og på tv2Sport to timer senere.